Når du skal købe et hus, er det vigtigt, at du har styr på økonomien. Det betyder blandt andet, at du skal vise banken, at du er i stand til at spare penge op. Hvis ikke du har sparet minimum 5% af købesummen op, vil du hos de fleste banker ikke have mulighed for at optage et lån.

Er du i tvivl om, hvordan du nemmest kommer i gang med at spare op til dit boligkøb, får du her 6 gode råd, der kan hjælpe dig. Nogle af rådene er nemme at implementere i din hverdag, mens andre kræver, at du omlægger din livsstil på visse punkter. God fornøjelse med opsparingen!

#1: Sæt et mål for din opsparing

Vi mennesker har lettere ved at forblive motiverede, hvis vi har et overordnet mål. Motivationen stiger, når der er et mål i sigte, og derfor er det vigtigt, at du sætter dig et mål for din opsparing. Start med at overveje, hvor meget du gerne vil spare op, og hvor lang tid du vil bruge på det.

På den måde kan du hurtigt regne ud, hvor mange penge, du skal lægge til side hver måned, for at opå dit mål. Det giver dig ligeledes mulighed for at overveje, om det overhovedet er realistisk at nå målet indenfor en overskuelig fremtid.

#2: Opret en opsparingskonto

Før du går i gang med at spare penge op, er det en god idé at oprette en særskilt konto til formålet – en såkaldt opsparingskonto. Du kan med fordel navngive den efter dit mål, som i dette tilfælde vil være ‘opsparing til drømmeboligen’.

På den måde får du lettere ved at holde motivationen, og du vil samtidig få samvittighedskvaler, hvis du overvejer at tage penge fra kontoen, da du bliver mindet om, hvad formålet med opsparingen er.

#3: Opret en automatisk overførsel hver måned

Den nemmeste måde at lægge penge til side på er ved at oprette en automatisk overførsel. På den måde skal du ikke aktivt gå ind og overføre penge til din opsparingskonto. I stedet skal du sætte en fast overførsel op i din netbank, så det hele sker automatisk, uden du skal gøre noget selv.

#4: Gå på tilbudsjagt

Du kan ofte spare penge på forskellige produkter, hvis du ikke køber dem det samme sted. Det kan være en god idé at gå på tilbudsjagt, så du altid er sikker på, at du ikke betaler mere end højst nødvendigt, når du køber en vare.

Det gælder for såvel dagligvare som underholdning og cafébesøg – der er altid penge at spare, hvis blot du sætter det i system og går efter de steder, der er billigst. Det kan være en god idé at undersøge tilbudsaviser for gode tilbud og kampagner.

#5: Skær ned på forbruget

Dette er et kedeligt råd, men ikke desto mindre kan det være nødvendigt. Hvis du vil spare penge op, er der formentlig nogle steder, hvor du skal skære ned på dit forbrug. Det kan eksempelvis være, at du har et fitnessabonnement, som du ikke får brugt.

Op mod 40% af dem, der er medlemmer af et fitnesscenter, træner færre end én gang om måneden – og det er derfor penge lige ud af vinduet. I stedet kan du bruge dit fitnessabonnement på at spare penge op til din drømmebolig. Det samme gælder med streamingtjenester, restaurantbesøg, cigaretter og en lang række andre ting, som du i bund og grund ikke har behov for.

#6: Tag i supermarkedet én gang om ugen

Det er ingen hemmelighed, at impulskøb vejer tungt på budgetkontoen. Hvornår har du sidst været i supermarkedet uden at købe noget, der ikke stod på indkøbslisten? Supermarkeder er indrettet på en måde, så du får lyst til at putte ting i kurven, du i princippet ikke har brug for.

Hvis du vil ud af ‘impulskøbsfælden’ er det derfor en god idé at købe ind til én uge ad gangen. På den måde minimerer du besøgene i supermarkedet, så du ikke kommer til at proppe ting i kurven, du ikke har behov for. Samtidig kan du gøre brug af mængderabatter, hvor du ligeledes kan spare mange penge hver måned.

Find flere sparetips på Moneyland.dk.