Alt om virksomhedsobligationer:
- Hvad er virksomhedsobligationer?
- Fordele og ulemper ved virksomhedsobligationer
- Det er virksomhederne selv, der udsteder virksomhedsobligationer
- Hvilke risici er der ved virksomhedsobligationer?
- Hvilke virksomhedsobligationer bør jeg investere i?
- Sådan sikrer du dig bedst muligt
- Ofte stillede spørgsmål om virksomhedsobligationer
Hvad er virksomhedsobligationer?
Virksomhedsobligationer bliver også kaldt for erhvervsobligationer. Det er en type af obligationer, som i grove træk bygger på de samme principper som stats- og realkreditobligationer. Forskellen beror dog på, at det er en virksomhed, som udsteder dem. Derfor låner du i princippet virksomheden penge, når du investerer i virksomhedsobligationer.
Til gengæld får du løbende rentebetaling samt en potentielt større kursgevinst, hvis virksomhedsobligationen stiger i værdi. Det betyder, at der kan være en investeringsmæssig fordel i at vælge virksomhedsobligationer frem for stats- eller realkreditobligationer, selvom det også medfører en højere risiko.
Du kan dog som udgangspunkt også forvente, at du kan opnå en større rente, såfremt der er usikkerhed omkring, hvorvidt den pågældende virksomhed rent faktisk har mulighed for at opfylde sin fremtidige betalingsforpligtelser. Dermed er der altså også en større usikkerhed i at investere i virksomhedsobligationer.
Alligevel kan virksomhedsobligationer være et attraktivt supplement til din portefølje. Du får nemlig mulighed for at få et opnå et højere afkast, end hvis du udelukkende investerer i stats- og realkreditobligationer. Samtidig får du mulighed for at investere din risikoprofil, hvilket i mange tilfælde kan være en fordel.
Fordele og ulemper ved virksomhedsobligationer
Som med alle andre former for investeringer, er der både fordele og ulemper forbundet med at investere i virksomhedsobligationer. Derfor kan det være en god idé at sætte dig grundigt ind i, hvilke fordele og ulemper, der definerer virksomhedsobligationer, før du beslutter dig for, om det er noget, som er væsentligt i forhold til din portefølje.
Fordele ved virksomhedsobligationer:
- Du kan opnå et højere afkast end stats- og realkreditobligationer
- Investor modtager løbende renteindbetalinger fra virksomhedsobligationer
- Fungerer som et godt supplement til eksempelvis en aktieportefølje
Ulemper ved virksomhedsobligationer:
- Større risici end investering i stats- og realkreditobligationer
- Handles på et ureguleret marked – og ikke på en officiel børs
- Nogle virksomhedsobligationer kan have uendelig løbetid
Det er virksomhederne selv, der udsteder virksomhedsobligationer
Staten udsteder obligationer med henblik på at finansiere underskud i statsfinanserne, mens realkreditinstitutter udsteder obligationer for at finansiere køb af fast ejendom for private og virksomheder. Sådan forholder det sig ikke helt for virksomhedsobligationer, da obligationer, som udstedes at virksomheder, har til formål at blive geninvesteret i forretningen.
Dermed fungerer en virksomhedsobligation på samme måde som et lån, som virksomheden kan bruge til at skabe vækst. Du bør dog være opmærksom på, at det kan være sværere for dig som privatperson, hvis du vil investere i virksomhedsobligationer, da de ofte bliver handlet internt mellem forskellige finansaktører.
Ryanair det første europæiske flyselskab, der lånte penge ved at udstede virksomhedsobligationer, efter corona-pandemien brød ud. Selvom sektoren på daværende tidspunkt blev hårdt ramt, så blev de femårige virksomhedsobligationer revet væk, fordi det på mange måder alligevel var en god investering.
Det skyldes, at Ryanair har mange indenrigsruter, som ikke blev ramt af strenge rejserestriktioner. Dermed var flyselskabet mindre eksponeret over for den risiko, som pandemien medføre, end konkurrenterne. Samtidig skyldtes det, at kapitalforvalterne var ivrige efter at placere klienternes formuer i noget, der gav afkast. Læs mere om det her.
Hvilke risici er der ved virksomhedsobligationer?
På samme måde, som det er tilfældet med andre typer af investeringer, så løber du en risiko, når du investerer i virksomhedsobligationer. Den specifikke risiko afhænger dog af, hvilken type virksomhed du planlægger at investere i. Overordnet set kan virksomhederne deles op i to kategorier, som du kan læse mere om herunder.
Sådan kategoriseres virksomhedsobligationer:
- Investment grade: Her investerer du i virksomheder, som har en høj kreditværdighed. Det betyder, at det er den mest sikre investering, når du skal investere i virksomhedsobligationer. Derfor er det også den type virksomhedsobligation, som har den lavest effektive rente.
- High Yield: Denne type virksomhedsobligationer er dem, der er den højeste risiko forbundet med at investere i. Til gengæld kan du opnå langt mere effektive renter, når du investerer i High Yield-virksomhedsobligationer, men det kræver, at du er villig til at løbe risikoen.
Virksomhederne bliver delt op i forskellige kreditratings, og de to typer afhænger af, hvordan deres vurderede tilbagebetalingsevne er. Risikoen for investeringen afhænger således ikke så meget af, hvilken type virksomhed du investerer i, eller hvilket land den opererer i.
Derimod handler det om, hvordan virksomhedens formodede betalingsevne er på længere sigt. Ratingen er således en vurdering af virksomhedens kreditværdighed, og det giver udtryk for sandsynligheden for, at virksomheden både kan og er villig til at tilbagebetale de penge, som du og de øvrige investorer har ret til.
Hvilke virksomhedsobligationer bør jeg investere i?
Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i den enkelte virksomhed, før du investerer i den. Virksomhedsobligationer kan på mange måder fungere som et fornuftigt supplement til din portefølje, men du bør ikke investere i virksomhedsobligationer, hvis du ikke ved, hvad du laver.
Der er som nævnt større risiko ved at investere i denne type obligationer, hvis man sammenligner med stats- og realkreditobligationer, men til gengæld vil du kunne opnå et langt højere afkast på dine investeringer, hvis du er villig til at løbe den højere risiko. Det kræver dog, at du vælger dine virksomhedsobligationer med omhu.
Du bør altid starte med at overveje, hvor stor en risiko, du er villig til at løbe. Hvis du vil være på den sikre side, så bør du udelukkende investere i Investment Grade, som er den mest sikre form for rating. Til gengæld er det også her, du får den lavest rating, hvis man sammenligner med virksomhedsobligationer, der er kategoriseret som High Yield.
Vælger du at placere dine penge i High Yield-virksomhedsobligationer, så har du mulighed for at opnå et højere afkast. Som nævnt, så er denne type obligationer forbundet med højere usikkerhed, men til gengæld får du de mest effektive renter. Det er dog altid en god idé at kontakte en professionel investeringsrådgiver, før du investerer i virksomhedsobligationer, så du er sikker på, at du opnår de bedste vilkår for dine investeringer.
Sådan sikrer du dig bedst muligt
Når du investerer i virksomhedsobligationer, låner du i princippet penge til en virksomheder. Derfor er nøglen til et fornuftigt afkast for dig som investor først og fremmest at sikre dig, at virksomheden betaler lånet tilbage rettidigt. Derfor bør du anvende risiko-tilgangen, når du skal vælge de virksomheder, som du investerer i.
Her får du mulighed for at vælge de virksomheder, som er mest sikre at købe virksomhedsobligationer fra, uden at du mister den gode mulighed for merafkast, når du investerer i virksomheder. Du bør altså vælge virksomhedsobligationer fra solide selskaber, selvom der stadig er større risiko for udsving i kursen end ved investering i traditionelle stats- og realkreditobligationer.
Du kan også vælge at gå efter undervurderede obligationer, hvor kursen for obligationerne ikke afspejler virksomhedens reelle sundhedstilstand eller konkurssandsynlighed. Selv de mest veldrevne selskaber oplever fra tid til anden, at de er nødt til at betale mere i rente, end de egentligt burde.
Det gælder eksempelvis for mange mindre selskaber, som betaler en højere rente for at låne penge end store selskaber, fordi markedet opfatter dem som mere risikable, hvilket udelukkende skyldes deres størrelse. Det gælder også, selvom de finansielt er stærkere. Når du systematisk udnytter disse skævheder på markedet, kan du opnå et højere afkast, uden du skal gå på kompromis med sikkerheden, der ligger bag lånet.
Ofte stillede spørgsmål om virksomhedsobligationer
Hvad er risikoen ved virksomhedsobligationer?
Virksomhedsobligationer er ikke helt risikofrie. Risikoen ved disse obligationer afhænger af udstederens kreditværdighed, og derfor er der en større risiko for misligholdelse sammenlignet med statsobligationer. Hvis en virksomhed går konkurs, kan investorer i dens obligationer miste deres investering.
Hvem udsteder virksomhedsobligationer?
Virksomheder i forskellige brancher og industrier udsteder typisk virksomhedsobligationer, herunder store multinationale selskaber såvel som mindre og mellemstore virksomheder. Obligationer kan udstedes af private selskaber eller offentligt børsnoterede selskaber.
Er obligationer en god investering?
Det afhænger af den enkelte investor og deres investeringsmål. Generelt kan obligationer give et stabilt afkast og beskytte mod tab i perioder med ustabilitet på aktiemarkedet. Men afkastet på obligationer er normalt lavere end på aktier, og derfor er det vigtigt at overveje diversificering af ens portefølje.
Hvilke obligationer skal jeg købe?
Hvilke obligationer man bør købe afhænger af ens personlige risikovillighed og investeringsmål. Det er vigtigt at overveje udstederens kreditværdighed, forfaldsdato, kuponrente og eventuelle tilbagekøbsklausuler. Hvis man er usikker på, hvilke obligationer der passer bedst til ens portefølje, kan man overveje at søge rådgivning fra en professionel finansiel rådgiver.
- Hvad er virksomhedsobligationer?
- Fordele og ulemper ved virksomhedsobligationer
- Det er virksomhederne selv, der udsteder virksomhedsobligationer
- Hvilke risici er der ved virksomhedsobligationer?
- Hvilke virksomhedsobligationer bør jeg investere i?
- Sådan sikrer du dig bedst muligt
- Ofte stillede spørgsmål om virksomhedsobligationer
Fik du set disse relaterede artikler?
15. maj 2023
Guide: Hvad betyder lempelig finanspolitik?
14. november 2022